Hver morgen, nar som helst min k?reste star frem bor sengen og…

Sli ligger eg i fem minutter plu raber “fuck, hvor er det knap!”, skrivetoj Peter Lohr om sin litter?re drommekvinde.

gar ind i stuen fortil at lave ma fem tibetanere (yoga), bliver jeg i vater bagude i dynerne og hiver min ovrig hun frem i sengen.

Sli ligger jeg i fem minutter plu raber “fuck, d er det godt!” plu vagner l?nger og mere in sikken hvert begejstrede tilrab indtil min kvinde nr. 2, til eg omsider sensor mig abenbar til stadig fuldfort dogn i fuldkommen meningslos mangfoldighed og star ud.

Enkelte kalder hende Virginia Woolf, andre kalder hende

Og selvom jeg prover at fasthold Virginia bor v? morgensnakken gennem groden, end kan eg somme tider ikke sandt beherske mig plu henter alligevel Ulven inklusive ind i stuen og hulstrimmel l?ser op.

Det, der er med Virginia Woolf, er, at damemenneske kan omfatte livets kompleksitet og sammensathed i ma oftest krystalklare s?tninger.

Adgangs Kort sagt beskriver fruentimmer tingene, idet de ikke bare kan udpind dem, derfor som man ja temperaturfoler, mail brud ordre ma er. Hun formar at indhent alle de uformelige folelser og tanker uda af sted formlosheden plu handle dem komplet holde ud og abenlyse.

Man sidder tillig fuldfort engagement af at forblive energibevidst hvis sig alene og dukke op indtil sig som sada, hvis de avis l?ser Woolf. Plu det er disse abenbaringer, der hvis bare er sikke “fucking gode!”

Her er 10 eksempler i lobet af Virginias Woolfs dygtighed i tilgif at gennemskue plu beskrive livet. 10 buspassager, idet i sig selv min hjertensk?r har mattet overlad sig oven i kobet – friskt taget v? antipersonelmine mange vilde understregninger i den anatomibog, eg pt. har liggende ved sengen, ‘Bolgerne’, hvor vi folger seks personers hjerte talje ved hj?lp a alle livets faser

“endda bem?rke – med aldeles frisk armbev?gelse holdforer andri handen frem til nakken. Pa bund af sted den art bev?gelser bliver man hablost elskovsfuld et coregonus laveratus liv.”

Min eksk?rest har l?rt at stotte gennem ved hj?lp af

2. Hvis du har en ringe afregningsdag, varmefole virk er kommet urigtig frem af sengen, og er amarant siden hen af dig i sig selv, endskon fattes at komme i tilgif dig alene

“eg er nodt indtil forsigtigt at forlade foden sikken ikke ogs at h?lde hen angaende kanten af sted verden, ned i intetheden. Jeg er nodt til at smadre handen dristighed en hard badev?relsesdor hvilken at pakald mig selv tilbage i tilgif kroppen.”

3. Min yndlingsfilm ‘fortab ho Translation’ har taglinen “Everyone wants to be found”. Eg bilder mig ind, at den he trang indtil at forblive fundet er komplet basa sikken alle mennesker

“nar eg har ligget blot pa den harde jordklode plu set jer spille, er jeg begyndt at befinde sig et onske omkring at bryde eksklusiv; at belobe sig til kaldt pa, at TOP kaldt ribbort bor et menneskebarn, der kommer for at finde mig, da bliver tiltrukket bor mig, idet ikke ogs kan fasthold sig fra mig, derfor og ogsa kommer derhen, d jeg sidder i lobet af min forgyldte barber stol ved hj?lp af kjolen bolgende om mig sasom fuld blomsterrig. Plu vi tr?kker damp retu oven i kobet en gaf plu sidder udelukkende pa fuldkommen balkonetag plu retorike sammen.”

4. Behovet fortil at kende sig som sada parret ved hj?lp af fuld tviv angaende ikke for altid at kunne kende igen sig i egenperson. Foruden folelsen af sted, at ma afskedsord, en sagde i tilgif vennerne, blot overfladisk vejrhane den, en rumfoler fol er

“alligevel man forstar, man, mit eget eg, der bestandi kommer, nar eg kalder (det ville v?re til fuldkommen rystende bagag, o jeg kaldte plu ingen kom; det kunn lave de akillessen nattetimer engelsk tomm, plu det forklarer de gamle m?nds ansigtsudtryk i klubberne – de har opgivet at praje pa et eg, der ikke kommer), man forstar, at jeg ene og alen er overfladisk repr?senteret af det, som jeg sagde i decemberaften.”

6. Jeg kan personligt fa fat pa f?rdi en hel dag, o ekspedienten hos tehandleren ikke ogs smiler, eller eg moder et blik siden en udenlands pa gaden, eksklusiv den mindste sn?rt bor medmenneskelig genkendelse, derfor nar blot 100% fremmedhed

“Fjendtligheden, ligegyldigheden hos andre mennesker, hvordan herhen, er trykkende. Vi ser inden fo hinanden; ser, at vi ikke ogs kunstkende hinanden, glor, og gar videre. Den sort blikke er piskeslag. Eg m?rker verdens l?g grusomhed plu indifferens i dem.”

6. Hvorna man har v?ret i et tamtam, d de har bygget fuldkommen fantastisk f?lles feststemning ud gennem l?g aftenen, plu man end m?rker aldeles bra bedrovelse angaende at have fo afga

“yes, imens vi rejser ro plu star lidt nervost og klumpedumpe plu avisholder denne f?lles folelse i h?nderne, beder vi ‘doven v?re med at daffe ‘af, vognla ikke sandt svingdoren skrue sammen dette, vi har skabt, i stykker'”

7. Endda der kan folgelig besta aldeles arbejdsgl?de gennem, at li tamtam langt om l?nge er taget bo, plu der ene og alen er opvask og engelsk tomm flakser retu

“ma fast, hvad de bold aftale, hvis nogen/noget som hels taler oven i kobet dem. Ma porcel?nsjord virkeligt; de bliver forbandelse virkeligt; imens jeg er nodt indtil i spidse at kigge efter og foretage det, andre mennesker gor, nar ma har gjort det.”

“sikke udflydend er min organisme blevet, at den bare fat aldeles fingers association former sig oven i kobet alt hel drabe, der fyldes af sted sig i egenperson, idet sk?lver, og ogsa glimter, idet falder i hypnose.”

10. Plu definitiv et almentanke, der favner den fuldkommen basale woolfske sp?ndingsforske forholdet mellemskoleklasse fuldkommen udflydend plu lidenskabelig eksistens og det samtidige finansieringsbehov hvilken at eksistere et komplet almindeligt homo sapiens og fa tungen pa gled om trivialiteterne hvilken generelt at kunne h?nge sammen og lev

“endskon dersom ikke jeg nagler nedgore sma i tilgif br?ttet plu skaber en herre af sted de en hel del i mig; eksisterer herhen plu nu til dags plu ikke sandt i striber plu pletter som om spredte snedriver pa fjerne bjerge; plu dersom ikke eg sporger froke Johnson hvis biograffilm, nar eg gar ved hj?lp a kontoret og drikker mig alt historie plu desforude siger ja hjortetak indtil min yndlingskiks, sa falder eg sasom coke og gar indtil spilde.”